 |
 |
 |
 |
 |
 |
Kært barn har mange navne: Overgangsalder, menopausen eller klimakteriet.
Den lille kirtel som sidder i hjernen og styrer kroppens kirtler kaldes hypofysen. Kirtlerne producerer en lang række vigtige hormoner, bl.a. de to kvindelige kønshormoner; østrogen og progesteron som produceres i æggestokkene.
Progesteron er det hormon, der normalt dannes efter ægløsning. I begyndelsen af overgangsalderen er æggene i æggestokkene dog ved at slippe op og derfor dannes progesteron ikke længere på samme måde. Det andet kvindelige kønshormon som dannes i æggestokkene er østrogen. Dette hormon falder også omkring overgangsalderen. Menstruationerne bliver langsomt mere uregelmæssige for til sidst at ophøre. Tidspunktet for sidste menstruation kaldes for menopausen og der skal gå et år fra sidste blødning, før man kan være nogenlunde sikker på at den er slut.
Hvornår indtræffer overgangsalderen?
Perioden på overgangsalderen starter normalt mellem 45-55 års alderen, og gennemsnitsalderen for den sidste menstruation (menopausen) er 51 år for danske kvinder. Dog er der kvinder hvor overgangsalderen indtræffer i en tidligere alder såvel som senere alder.
Hvor længe overgangsalderen varer præcist er svært at sige, men typisk varer den fra et halvt år op til 5 år.
Hvordan opleves overgangsalderen?
Underskud af progesteron og østrogen kan i denne periode give en række gener. Graden af generne varierer fra kvinde til kvinde. Ca.¾ af alle kvinder i overgangsalderen har gener af forskellige art og 50 % af disse kvinder har gener i mere end 5 år. En af de mest almindelige gener er hedestigning, hvor huden bliver rød, varm og svedig. Hedestigninger kan vare fra få sekunder til flere minutter, og kan opleves op til 50 gange i døgnet. Det er ikke alle kvinder i overgangsalderen som får hedestigninger, nogle får hedestigninger et par måneder, mens det hos andre fortsætter i flere år. Hederstigninger opstår pga. det lave østrogenniveau, men man kender ikke den nærmere biologiske forklaring. Muligvis skyldes hedestigningerne, at et område i hjernen (hypothalamus) påvirkes af svingninger i østrogenniveau, da man ved, at dette område regulerer kropstemperaturen. Hedestigningerne er normalt mest ubehagelige i de første år, hvor kroppen endnu ikke har vænnet sig til den hormonelle forandring. Senere – når kroppen har vænnet sig til et nedsat østrogenniveau, vil hedeturene ofte aftage.
Andre gener som kan forekomme er bl.a. humørsvingninger, træthed, udtørring af slimhinder i skeden og søvnløshed. Hos kvinder ses et øget knogletab i forbindelse med menstruationens ophør (menopausen). De første 5 år efter menopausen kan man se knogletab på 2-3 % per år. Man regner groft med, at blandt 75-årige kvinder, der gik i menopausen i 50 års alderen, er der sket 50 % reduktion af knoglemassen. Til sammenligning har 90-årige mænd kun et knogletab på 25 %. Der er dog store individuelle variationer i knogletabet.
Overgangsalder - det nye liv?
Alderen betyder ofte også overgangen til en ny epoke i kvindens liv, som for manges vedkommende nu er færdige med børnefødsler og opdragelse.
Perioden kan blive en værdifuld tid, hvor hun nu har tid til, at udforske og udfordre andre sider af sig selv og livet.
Ovenstående skriv er ikke relaterest til produkterne i melbrosia® Woman serien, men skal udelukkende opfattes som en generel orientering omkring kvinders overgangsalder.
Den lille kirtel som sidder i hjernen og styrer kroppens kirtler kaldes hypofysen. Kirtlerne producerer en lang række vigtige hormoner, bl.a. de to kvindelige kønshormoner; østrogen og progesteron som produceres i æggestokkene.
Progesteron er det hormon, der normalt dannes efter ægløsning. I begyndelsen af overgangsalderen er æggene i æggestokkene dog ved at slippe op og derfor dannes progesteron ikke længere på samme måde. Det andet kvindelige kønshormon som dannes i æggestokkene er østrogen. Dette hormon falder også omkring overgangsalderen. Menstruationerne bliver langsomt mere uregelmæssige for til sidst at ophøre. Tidspunktet for sidste menstruation kaldes for menopausen og der skal gå et år fra sidste blødning, før man kan være nogenlunde sikker på at den er slut.
Hvornår indtræffer overgangsalderen?
Perioden på overgangsalderen starter normalt mellem 45-55 års alderen, og gennemsnitsalderen for den sidste menstruation (menopausen) er 51 år for danske kvinder. Dog er der kvinder hvor overgangsalderen indtræffer i en tidligere alder såvel som senere alder.
Hvor længe overgangsalderen varer præcist er svært at sige, men typisk varer den fra et halvt år op til 5 år.
Hvordan opleves overgangsalderen?
Underskud af progesteron og østrogen kan i denne periode give en række gener. Graden af generne varierer fra kvinde til kvinde. Ca.¾ af alle kvinder i overgangsalderen har gener af forskellige art og 50 % af disse kvinder har gener i mere end 5 år. En af de mest almindelige gener er hedestigning, hvor huden bliver rød, varm og svedig. Hedestigninger kan vare fra få sekunder til flere minutter, og kan opleves op til 50 gange i døgnet. Det er ikke alle kvinder i overgangsalderen som får hedestigninger, nogle får hedestigninger et par måneder, mens det hos andre fortsætter i flere år. Hederstigninger opstår pga. det lave østrogenniveau, men man kender ikke den nærmere biologiske forklaring. Muligvis skyldes hedestigningerne, at et område i hjernen (hypothalamus) påvirkes af svingninger i østrogenniveau, da man ved, at dette område regulerer kropstemperaturen. Hedestigningerne er normalt mest ubehagelige i de første år, hvor kroppen endnu ikke har vænnet sig til den hormonelle forandring. Senere – når kroppen har vænnet sig til et nedsat østrogenniveau, vil hedeturene ofte aftage.
Andre gener som kan forekomme er bl.a. humørsvingninger, træthed, udtørring af slimhinder i skeden og søvnløshed. Hos kvinder ses et øget knogletab i forbindelse med menstruationens ophør (menopausen). De første 5 år efter menopausen kan man se knogletab på 2-3 % per år. Man regner groft med, at blandt 75-årige kvinder, der gik i menopausen i 50 års alderen, er der sket 50 % reduktion af knoglemassen. Til sammenligning har 90-årige mænd kun et knogletab på 25 %. Der er dog store individuelle variationer i knogletabet.
Overgangsalder - det nye liv?
Alderen betyder ofte også overgangen til en ny epoke i kvindens liv, som for manges vedkommende nu er færdige med børnefødsler og opdragelse.
Perioden kan blive en værdifuld tid, hvor hun nu har tid til, at udforske og udfordre andre sider af sig selv og livet.
Ovenstående skriv er ikke relaterest til produkterne i melbrosia® Woman serien, men skal udelukkende opfattes som en generel orientering omkring kvinders overgangsalder.